Gode grundregler for hundetræning

Dato 16.09.2022 4 min

Har du anskaffet dig en hund, er det en rigtig god idé at tænke over, hvordan du gerne vil træne den. Vi har her samlet grundregler, som du bør tage med dig, når du skal i gang med hundetræningen.

 

Din hund har brug for en leder

Hunde trives bedst, hvis de har en leder der viser dem vejen og går foran dem. Du skal ikke være bange for at lede din hund, men du skal selvfølgelig gøre det på en fair og god måde, så hunden ikke bliver undertrykket, men blot ledet af dig. Det er derfor vigtigt, at du er målrettet i din måde, hvorpå du træner hunden på. Hvis du selv er i tvivl, så er der også større sandsynlighed for, at din hund bliver sikker på det den skal. Hunde der ikke ser deres mennesker som ledere, vil ofte påtage sig lederrollen, fordi den mener, at en skal gøre det. En hund der tager lederskabet, kan hurtigt volde problemer.

 

Gør dig umage

Det er vigtigt, at man gør sig umage når man træner sin hund. En hund lærer hurtigere og forstår bedre, hvis man er præcis i sine signaler. Gentagelser hvor man gør det på præcis samme måde, gør det nemmere for hunden at forstå, hvad man mener. Det er desuden en god idé at gøre sig umage, og ikke presse hunden for hurtigt. Det gælder også om at gøre noget, som hunden har helt styr på, så den føler, at den gør det rigtige før man tager fat i noget, som den ikke kan finde.

 

Tag et problem ad gangen

En forvirret hund er nærmest umulig at træne, og en hund lærer bedst, hvis den kun skal fokusere på en ting ad gangen. Det er derfor vigtigt, at du ikke forsøger at lære din hund to ting på en gang, da det ofte vil give dig problemer.

 

Lær hunden at sidde før den skal gå

Det er vigtigt, at hunden kan finde ud af at sidde pænt før du vil lærer den at gå pænt. Hvis ikke du kan få hunden til at sidde fint og vente på sin plads, vil den som hovedregel aldrig lære at gå pænt ved siden af dig. Det er vigtigt, at du gør tingene i den rigtige rækkefølge, hvis du ønsker, at hunden skal forstå dig og lære tingene hurtigst muligt.

 

Ting tager tid

En ting du skal være klar over, er, at det kan tage tid at lære en hund de ting man ønsker. Det er vigtigt, at man ikke skynder sig og ikke går hurtigere frem end det hunden er klar til. Med hundetræning er det vigtigt, at man accepterer, at ting tager tid.

 

Virker det ikke med snor, virker det ikke uden

Hvis din hund eksempelvis hopper op ad mennesker når du er ude at gå med den i snor, så kan du være sikker på, at den også gør det, når den ikke har snor på. Det er derfor vigtigt, at du sætter de retningslinjer du ønsker hunden skal forstå, også når du har snoren på til at styre den. Hunden har brug for ensartethed, og hvis den må med snor, så tror den helt sikkert også, at den må uden.

 

Stop mens legen er god

Som vi allerede har nævnt, så kan hunden hurtigt blive forvirret og det gælder i særdeleshed, hvis man går for hurtigt frem. Det er altså vigtigt, at man stopper mens legen er god. Viser din hund positive takter under en træningssession, så kan det være, at det er der du skal stoppe. En hund der er mentalt eller fysisk udmattet, tager ikke lige så godt imod læring og den kan faktisk miste motivation og gejsten, som er alt afgørende for, at den kan lære det du ønsker.

 

Et skridt frem og to tilbage

Der er ikke noget galt i, at man nogle gange må tage to skridt tilbage, når man har taget et skridt frem. Det er altid en god idé, at man indimellem svære træningsgange, går tilbage og øver noget, som hunden har nemt ved og har kendt til længe. Tålmodighed er en dyd, når det kommer til træning af hunde.

 

Test aldrig din hund

Det er ikke en god idé at teste din hund. Du skal råde og lede din hund, og ikke teste om den selv har styr på det. En hund har brug for dit lederskab for at fungere og trives, og for at lære de ting, som den bør for at kunne fungere i en hverdag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget skal man træne med sin hund?

Det er bedre, at man træner i korte sessioner, for på den måde lærer hunden mest. Du bør derfor kun træne kort tid hver dag i stedet for lange sessioner hver dag. Nogle hunde lærer endda hurtigere end andre selvom de kun bliver trænet en dag om ugen, mod de andre, der bliver trænet hver dag. Man kan altså let overtræne.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på